Workshops

Bagus Yoga tilbyder løbende workshops.

Her på siden kan du holde dig opdateret på kommende workshops. Husk at følge med på Facebook, hvor workshop ligges op.

 

YOGA TREAT

20221023_155010     20221022_153457

NYE DATOER I 2024

Mandag 25/3 kl. 18-20

Onsdag 10/4 kl. 18-20

Pris kr. 235,- pr. gang.

POP-UP YOGA HOLD

Styrk dit nærvær med yin yoga, yoga nidra og klangmeditation

Vil du gerne ”ud af hovedet” og ned i kroppen’?

Denne fordybelsesklasse sætter fokus på det meditative aspekt af yoga. Gennem åndedrætsøvelser, yin yoga, yoga nidra og klangmeditation udforsker du, hvordan kroppen kan fungere som anker for bevidstheden og som adgang til et langt større nærvær – både på yogamåtten og i det daglige liv.

Måske kender du til følelsen af at være ’oppe i hovedet’ hvor tankerne ræser, og du ikke er helt til stede med det som foregår omkring dig? Yin yoga og klangmeditation er en effektive måde at komme ud af hovedet og ned i kroppen, at opleve nærvær og jordforbindelse.

De lange blide yin stræk klargør dig til yoga nidra, og vi slutter af med en stilleliggende klangmeditation, hvor det dybe rolige åndedræt stilner sindet og beroliger kroppen.

  • Meditation med åndedrætsøvelser
    • Siddende meditation hvor vi lander, og åndedrætsøvelser hvor vi finder grounding og indre ro.
  • Yin Yoga
    • Beroligende praksis, der lader krop og sind fordybe sig, styrker vores sener og ledbånd, samt smidiggør vores bindevæv. Stillingerne er liggende i 3-6 minutter. Varm trøje og strømper vil være en god ide.
  • Yoga Nidra
    • ”Vågen søvn”. Bliv guidet ind i et drømmeland, på tur rundt i din krop og visualisering der tager dig ned i dybere lag af din bevidsthed. Yoga nidra sætter gang i dyb healing og hvile på alle niveauer. Det sker fordi du under en yoga nidra både opnår fysisk hvile, og at kroppens balance genoprettes, så dens naturlige tendens mod homøostase (opretholdelse af indre ligevægt) fremmes.
      • Når bevidstheden er tydeligt adskilt fra al mental aktivitet, når vågenhed, drøm og dib søvn driver forbi som skyer, og bevidsthed i være alligevel består – dette er oplevelsen af fuldstændig afspænding. Swami Satyananda
  • Klang meditation
    • Lad syngeskålenes lydbølger finde vej til dit sind og krop, balancere dit nervesystem og bringer dig afslapning og harmoni. Frekvenserne strækker sig fra dybe vibrerende toner over i lysere overtoner.

Minimum 6 /  maksimum 8 deltagere.

Tilmelding foretages via mail til Lene@bagusyoga.dk